Byg din egen terrasse

Er I klar til at kaste jer ud i det og bygge en ny terrasse?

Hvis svaret er nej, så er det her ikke den rigtige side for jer. Tag hellere et kig på hvordan du billigst finder en pålidelig kvalitetshåndværker i dit område til at bygge terrassen for dig.

Har du derimod svaret ja, så velkommen til! Her vil vi ikke bare guide dig igennem alt det, du bør vide inden du går i gang med at bygge, men også hjælpe dig med at finde de billigste materialer til dit kommende terrasse-projekt. Vi vil gennemgå følgende:

Valg af terrasse og dens placering

Det vigtigste ved ved en god terrasse er, at den lever op til de ønsker, som du og din familie måtte have til det nye uderum. Det er derfor vigtigt, at du inden du påbegynder byggeriet har brugt tid på at tænke over hvad den gode terrasse er for lige netop jer. Er det en stor terrasse i forlængelse af huset? Er det en lille intim terrasse bagerste i haven? Skal den have udekøkken og spa, eller blot være et soldæk?

Hvilken type terrasse skal det være?

Typen af terrasse er det første du skal fastlægge for at kunne planlægge byggeriet. Der er grundlæggende 4 typer terrasser, som du kan vælge imellem; i niveau med haven, hævet, i flere niveauer eller overdækket.

Terrasse på niveau med haven

Terrasser på niveau med haven er den mest populære løsning i danmark. Det skyldes, at det giver niveaufri adgang fra både haven og huset, og de flade danske haver ofte har gode muligheder for at bygge sådan en. Det giver ligeledes en større frihed i byggeprocessen og budgettet, da man kan vælge flere materier, og man ikke skal betale for et fundament til at høve terrassen.

Terrassen i niveau kan også bruges til at binde flere udeområder sammen, som den gør hos Tine. Her er der sammenhæng mellem hovedindgangen, terrassen og resten af haven. Det giver også mulighed for at komme huset rundt på strømpesokker i sommerhalvåret.

Terrasse hævet over jorden

Hvis dit hus ligger på en skråning eller har en høj sokkel, kan en hævet terrasse give en niveaufri adgang fra huset. Den er altså hævet over haven for at give den bedst mulige sammenhæng med boligen. Det giver samtidig en mulighed for at bygge en terrasse selvom jeres hus har en høj kælder, og dermed ikke har udgang direkte til haven.

En hævet terrasse kan ikke bygges med sten uden et markant jordfyld, og bliver derfor ofte bygget af træ med en fundament af træstolper eller støbte stolper.

Terrasse i flere niveauer

En terrasse i flere niveauer kan være en blanding af den hævede og terrassen i niveau med haven, men den kan også være noget helt tredje. Ved at lave terrassen i flere niveauer kan man nemlig uforske uderummet i flere dimensioner, og inddele terrassen i zoner.

Der kan eks. skabes en zone med udekøkken i direkte forbindelse med stuen, mens der er en hævet del af terrassen med spise- og loungeområde for at nyde solen i flere timer. En anden mulighed ved denne terrasseform er, at udnytte trappen til at skabe siddepladser og solbænke, så enhver del af det nye uderum får en praktisk funktion.

En terrasse i flere niveauer er også ideel til at binde flere forskellige huse sammen, selvom de ikke er i samme afstand fra haven. Et godt eksempel på dette er dette norske sommerhus, hvor sommerhuet og annekset er bundet sammen af en skøn terrasse i 4 niveauer, som hver har deres formål.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af fremmers (@fremmers) den

Overdækket terrasse

Hvis man vil have en optimal udnyttelse af terrassen hele året, så kan man med fordel gøre den overdækket. De 3 førnævnte terrasser kan alle overdækkes.

Overdækningen kan være mere eller mindre permanent. Hvis man altid ønsker overdækning kan man lave pergola eller et udhæng til at dække over terrassen, mens en mere fri løsning kan laves med en markise eller eller et solsejl.

Fælles for alle løsningerne er, at det giver en mulighed for at benytte terrassen på våde dage og sidde længere ude i for- og efteråret. Man kan altså benytte terrassen i en meget længere periode, og har ligeledes beskyttelse mod den bagende sol om sommeren.

Hvor skal terrassen placeres?

Når en terrasses placering skal bestemmes, er der grundlæggende to ting der er værd at overveje: Sol og tilgængelighed.

En terrasse uden sol bliver sjældent benyttet og udnytter ikke til fulde de muligheder, som det ekstra udendørsrum giver. Det er derfor vigtigt at observere solen på jeres grund, og finde en placering med den ønskede mængde sol. Det er også vigtigt at overveje, om man ønsker morgensol, aftensol eller måske sol hele dagen, så man kan placere og designe terrassen efter det.

Ligeldes er det vigtigt at overveje, i hvilke sammenhænge man ønsker at benytte terrassen og dermed hvor tilgængelig den skal være. Hvis den skal benyttes til at spise på, er det en god ide at have den i nærheden af køkkenet og huset – Gerne med direkte udgang. Er den nye terrasse derimod tiltænkt et hemmeligt sted til at nyde solnedgangen, så han den med fordel placeres på et hemmeligt sted bagerst i haven.

Der er også andre ting der kan spille ind for at bestemme den bedste placering. Måske har I en fantastisk udsigt fra den bagerste del af haven, eller en støjende vej bag huset, som I gene vil væk fra.

Man kan derfor med fordel lave en test af placeringen og stille havestolene frem på den udvalgte plet i haven. Herfra kan man på forskellige tider af døgnet teste “terrassen” og prøve om placeringen er rigtig.

Hvilke materialer skal terrassen være lavet af?

I Danmark er der typisk to forskellige materialer vi benytter til terrasser; træ og sten. De har hver deres fordele og ulemper når det kommer til vedligehold, pris og brug. Samtidig er der også en forskel på hvordan de opleves og spiller sammen med huset, da det er to grudlæggende forskellige materialer.

Træterrasse

Træterrassen er det populære valg, da det er nemt og ikke stiller krav til det område, som terrassen skal opføres på. Den kan nemlig haves og skabes i lige de niveauer, som I drømmer om for jeres nye terrasse. Samtidig har en træterrasse en blødere overfalde, som går godt sammen med boligens trægulve og derfor skaber en naturlig sammenhæng mellem hus og terrasse.

Træterrassens store ulempe er sig, at den skal vedligeholdes med olie mindst hvert andet år for at sikre terrassen en lang levetid. Selv med ordenligt vedligehold, har terrassen en kortere levetid end eks. en stenterrasse. Det løbende vedligehold kan dog undgås, hvis terrassen bygges i kompositbrædder.

Det er ligeledes en ulempe ved træterrassen, at den kan blive meget glat i vådt vejr. Der er dog en række muligheder for at vælge brædder med riller og andre forbedringer som sikrer, at I kan færdes sikker på terrassen.

Læs mere om forskellige typer terrassebædder og deres priser her.

Stenterrasse

Terrasser af sten er det klassiske valg, og er nemme at anlægge hvis man ønsker en terrasse i niveau med haven. Man kan også lave en hævet terrasse i sten, men det kræver dog et markant jordoplyd, og er derfor både dyrere og kræver markant mere arbejde en en hævet træterrasse.

Den helt store fordel ved en stenterrasse er dog, at den holder mange år, og er næsten vedligeholdelsesfri. Den skal naturligvis fejes, og der skal fjernes ukrudt mellem fliserne nogle gange, men det er også alt det kræver. Hvis I er til det vilde look, kan I også blot lade fugerne stå, og der vil efter et par år være et grønt sammenspil mellem plæne og terrasse.

Samtidig er der et enormt udvalg når det kommer til valg af fliser til terrassen. Fliser kan findes i alle former, farver og størrelser, og går fra de helt polerede fliser i tegl og beton til de vilde alternativer i natursten.

De fleste af disse valg er skridsikre, så terrassen sikkert kan benyttes som gangsti hele året rundt.

Skitsering af den nye terrasse og dens opbygning

For at kunne bestille den korrekte mængde materialer er det vigtigt, at I har skitseret terrassen med dens mål. Det er giver samtidig en mulighed for at sikre, at terrassen har den størrelse som passer med den ønskede indretning.

Hvis terrassen ligger i forbindelse med huset, kan det være en god ide at tegne den i forbindelse med husets plantegning. Så kan I se, om det harmonerer med størrelsen i forhold til husets opbygning, samt om terrassens indretning kommer til at reducere lysindfaldet af vigtige vinduer.

Når det hele er skitseret, er det en god ide at måle sine havemøbler, og sikre at de passer ind på terrassen. Det er specielt vigtigt, at der er god plads rundt om bord og stole, så man ikke skal balancere på kanten af terrassen for at komme forbi.

Bestilling af de korrekte materialer til den bedste pris

Materialer til drømmeterrassen er en markant udskrivning, og det er derfor vigtigt, at du inden bestilling har skitseret terrassen med de rigtige mål.

Bestilling af materialer til træterrasse

Materialerne til en træterrasse, om end den er hævet eller i niveau med haven, består af træ til stopler og bærende konstruktion, samt terrassebrædder.

Stolper og bærende konstruktion

Terrassens bærende konstruktion har, som navnet antyder, til formål at bære terrassen og den nye konstruktion. Der der derfor vigtigt, at den bliver bygget ordenligt og i de rigtige materier, så terrassen bliver stabil og sikker.

Stolperne skal som hovedregel placeres med 2-3 meters mellemrum, ved en minimalt hævet terrasse. Er terrassen hævet højt over jorden, bør der være kortere afstand mellem stolperne. Vær opmærksom på, at det gælder i både terrassens længde og bredde, og der ved mellem og store terrasser også bør være stolper under terrassens spænd.

Der bør vælges træ der der trygimprægneret, så det holder længst muligt. Ønsker man ikke den grønlige farve vist, kan man altid overmale den i samme farve som den færdige terrasse får. Der bør derfor vælges stolper som disse.

Den bærende konstruktion består af en række tværbjælker, som også bør være trykimprægnerede. De skal bære understøtte terrassebrædderne, og skal derfor placeres med 40-60 cm. mellemrum. Du kan altid få spændet oplyst af byggehandelen, men en tommelfingerregel er, at hvis brædderne er komposit eller under 2 cm tykke, bør der kun være 40 cm. mellem brædderne.

Man kan med fordel lave den bærende konstruktion af trykimprægneret spærtræ, som er designet til at kunne bære vægten.

Terrassebrædder

Terrassebrædder er ofte den største udgift ved etableringen af en ny terrasse, men samtidig også den største faktor for terrassens endelige udseende. Det er derfor vigtigt, at du vælger den rette type terrassebrædder, og tager hensyn til vedligehold såvel som holdbarhed.

Vi har lavet en guide her, som fortæller om de forskellige typer brædder, og hjælper dig med at finde dem billigst muligt.

Når du har modtaget dine nye terrassebrædder er det vigtigt, at du opbevarer dem tørt, så de ikke slår revner eller bliver skæve. Bestiller du dem fra et online byggemarked som eks. Davidsen eller 10-4.dk, vil brædderne blive leveret i plastikindpakning. Husk at tjekke den for huller skabt under transport, og luk eventuelle huller med tape.

Det er ligeledes vigtigt at tjekke op på, at du har fået leveret det du har bestilt og i den rigtige kvalitet. Man bør som min. tjekke bræddernes mål, fræsespor, overfalde og eventuelle skader.

Bestilling af materialer til stenterrasse

Ved en større stenterrasse vil vi altid anbefale, at I finder en lokal håndværker til at etablere den, så der bliver sikret et solidt fundament for terrassen. Vi har her lavet en guide til hvordan I finder en håndværker der både kan betales for og stoles på.

Ønsker du alligevel at lægge terrassen selv, har du behov for grus til fundamentet og sten til belægningen.

Grus til fundament

Terrassens fundament består af 15 cm. stabilgrus og 5 cm. brolæggergrus, som er gravet ned i det område, hvor terrassen ønskes placeret. De hhv. 15 cm. og 5 cm. er efter komprimering med en pladevibrator, så det er en god idé at bestille rigeligt når du udregner mængden er der nødvendig for jeres terrasse.

Ved stabilgrus er der som tommelfingerregel 5 m2 med en tykkelse på 15 cm. pr. 1.000 kg. Stabilgrus kan bestilles online i bigbags a 1.000 kg.

Brolæggergrus, også kaldes afretningsgrus, kan beregnes med ca. samme m2 pr. 1.000 kg., og kan ligeledes bestilles online i bigbags a 1.000 kg.

Terrassebelægning i sten

Terrassens sten er der, hvor I rigtig har mulighed for at bestemme terrassens udtryk. Skal det være råt og naturligt med natursten, eller skal der skabes et eksklusivt utrykt med tegl?

Vi har lavet denne guide, som hjælper dig med at finde de rette sten til den billigst mulige pris.

Etablering af terrassen

Når du har styr på din terrasses materialer er det tid til at etablere terrassen. Det er en god ide at sætte god til af til at bygge terrassen, da det som med mange andre byggeprojekter ofte tager længere tid end forventet for de, der ikke er professionelle.

Etablering af træterrasse

En træterrasse kan bygges af de fleste, som har adgang til det rette værktøj og de rette materialer. For at gøre opbygningen let forståelig, kan man med fordel se de nedenstående 4 film fra Bolius, som forklarer opbygningen detaljeret.

Etablering af stenterrasse

Som tidligere nævnt, vil vi anbefale dig at finde en dygtig håndværker til at etablere din stenterrasse. Hvis du ønsker at gøre det selv, kan du dog følge denne video. Det er nemlig samme fremgangsmåde der benyttes, hvad end der skal etableres en stor terrasse eller lille havesti.

Videoen her viser, hvordan du anlægger en havesti med sten. Samme metode gør sig gældende ved større anlæg som eks. en stenterrasse.

Vedligehold af din nye terrasse

Når terrassen er færdigbygget, er det tid til at slappe af og nyde den. For at den kan benyttes i flest mulige år fremad, er det dog vigtigt, at den blive vedligeholdt korrekt. Vi har derfor lavet to guides til hvordan du hhv. vedligeholder din træterrasse og vedligeholder din stenterrasse. Du kan læse vores guide til vedligehold her.

God fornøjelse med dit terrasseprojekt! Er du ikke sikker på, hvordan terrassen skal indrettes, kan du finde inspiration i vores artikler her.