Renover og vedligehold din terrasse

Når drømmeterrassen er bygget, så er det bare med at slå benene op og nyde den. Og gerne nyde den i mange mange år.

Det er muligt at lade terrassen stå uden vedligehold, men i så fald skal man forvente en markant kortere levetid og en langsom overtagelse af alger og planter. Med en smule rettidig vedligehold og renovering kan man derfor forlænge levetiden markant og sikre, at terrassen altid er ren og indbydende.

Metoderne kan variere alt efter hvilken terrasse I har, og du kan derfor med fordel læse om vedligehold af lige netop jeres terrasse:

Vedligehold af fliser og stenterrasse

Når dine fliser er lagt og terrassen er taget i brug kan I bare slappe af. Og faktisk kan man i princippet lade være med at vedligeholde de fleste fliser og sten, hvis man kan leve med ukrudt i fugerne og alger på belægningen.

Det er dog ingenlunde kønt og kan forringe levetiden på især betonfliser, da ukrudtet kan svække og flække dem. Det er derfor som altid en god ide at være på forkant og forebygge i stedet for at reparere og bekæmpe en mindre skov blandt fliserne.

For langt de fleste terrasser, der ikke ligger i områder med uhensigtsmæssigt mange træer eller fuld skygge, vil det være nok at vedligeholde terrassen 1 til 2 gange om året. Vi har eksempelvis gjort det til en vane at gøre det samtidig med at vi rykke havemøblerne ind og ud.

Fej visne blade væk

Når en ny sæson begynder, eller en anden lige er sluttet, så er terrassen oftest fyldt med blade. Disse blade ser ikke ud af meget, men kan være med til at misfarve terrassen og give den plamager på de områder hvor bladene ligger. De orange og røde farvestoffer (karotenoider og anthocyaniner) udskilles nemlig i takt med at bladene forgår, og frigiver dermed farven til fliserne. Heldigvis er løsningen nem; fat en kost og fej terrassen ren.

Rengør terrassen

Mange er gode til at rengøre bil, havemøbler og andre ting de efterlader underfor, men glemmer terrassen. Det er dog en fejl, da terrassen også har brug for en grundig rengøring for at holde skidtet for døren.

Rengøringen foretages nemt med en hård kost og rengøringsmiddel fra køkkenet, eks. sulfo. Med denne metode kommer terrassens naturlige farver frem, og skidtet bliver opløst lige meget om der er tale om fugleklatter eller fedt fra grillen.

Der kan også benyttes en højtryksrenser og specielle rengøringsmidler til terrasser. Når man benytter en højtryksrenser er det dog vigtigt at benytte den rigtigt, da det eller kan gøre mere skade end gavn. Det kan du læse mere om her.

Fjern ukrudt mellem fliserne

Det er svært at undgå ukrudt mellem fliser, og især hvis det har været helt overgroet er det ikke nemt at komme komme til bunds i. Det er dog vigtigt, at det bliver gjort, at der er en række smarte redskaber der kan benyttes til at rense fugerne for ukrudt.

Når ukrudtet er væk er det vigtigt at følge næste step og vedligeholde fugerne, da det kan minimere ukrudt med med op til 80%.

Sørg for at fylde fugerne

Sandet i fugerne vil naturligt sætte sig og synke, og hver gang du hiver ukrudt op kan du ikke undgå at få sand med. Det er derfor vigtigt, at de bliver fyldt igen.

Fyldte fuger giver nemlig de dårligste vilkår for ukrudtsfrø, da de ikke kan falde ned mellem fliserne, men i stedet blæser væk. Kan frøene først falde ned mellem fliserne vil de ligger der og spire, og dermed give dig problemer i fremtiden.

I terrassens første sæson kan det være nødvendigt at fylde fugerne 1-2 gange om måneden, mens det typisk kan klares med 1-2 gange årligt herefter. Det er vigtigt, at der ikke efterlades fugesand på fliserne, da det kan misfarve belægningen.

Fugesand kan endda findes ukrudtshæmmende versioner, som hæmmer ukrudtsvæksten yderligere. Du kan se de forskellige slags fugesand her.

Vedligehold af træterrasse

Ved terrasser af træ er det alfa omega at vedligeholde den løbende, hvis I ønsker den fulde levetid. Samtidig er en ren og algefir terrasse markant mere indbydende for gæster såvel som jer selv.

Vedligehold af terrassen kan deles op i to typer; det der bør gøres 2 gange om året, eks. når I flytter havemøblerne ind og ud, og det der bør gøres ca. hvert andet år.

Flere gange om året bør den rengøres og gås igennem for råd og løse skruer og søm, mens der hvert andet år bør gås igennem for løse bolde og gives træbeskyttelse/maling.

Rengør din træterrasse

Lige som man rengør sin havemøbler og andet man efterlader udendørs, er det også en god ide at rengøre sin terrasse – Både for udseendet og holdbarheden.

Det kan gøres ganske nemt med en hård kost og opvaskemiddel fra køkkenet, og resultatet vil være en ren terrasse uden fuglelort eller fedtpletter fra grillen. Hvis der er udpræget algevækst, kan man finde produkter speciellavet til at fjerne dette.

Hvis man ønsker at gøre arbejdet lettere, kan man benytte en højtryksrenser. Det er dog vigtigt, at det gøre korrekt og at man benytter en terrassevasker, så man ikke skader sin terrassebrædder.

Gennemgå for råd og løse skruer

Råd er et problem som de fleste træterrasser kommer til at døje med før eller senere. Med rettidig omhu behøver det dog ikke at være et problem med et par rådne dele.

Til at tjekke terrassen for råd benytter du en skruetrækker eller lign. skarpt redskab. Hvis det nemt kan presses ned i træet er der råd, og de påvirkede dele bør derfor skiftes hurtigst muligt.

Gennemgå for løse bolde

En hævet terrasse har typisk en række bolde og møtrikker i det hævede fundament. Disse kan sætte sig med tiden, og bør derfor efterspændes, hvis det er muligt at tilgå dem.

Giv terrassen træbeskyttelse eller maling

Får du kan begynde at give terrassen et nyt lag træbeskyttelse er det vigtigt, at den er rengjort til bunden – Og har haft tid til at tørre igen. Det skal gerne gøres på en sommerdag og efter flere dages tørvejr, så træet er tørt hele vejen igennem.

Olie og træbeskyttelse påføres med en en bred pensel og med en mættende mængde. Det betyde, at det trænger hele vejen ind i træet, men ikke skaber plamager eller misfarvninger. Det er herudover vigtigt at huske på, at træets ender suger mere end fladerne og derfor skal behandles flere gange for at opnå succes.

Er du i tvivl om hvilken træbeskyttelse der skal benyttes og hvor du finder den billigst? Så læs vores guide her.